Optiker/optikerassistent søges til Optiker Ravn

Bliv en del af holdet hos Optiker Ravn
​– vi søger optiker/optikerassistent!


Det går stærkt hos Optiker Ravn, og vi har brug for flere dygtige hænder til vores team! Vi søger en engageret optiker eller optikerassistent på 30-37 timer, der har lyst til at være med på vores rejse og skabe fantastiske oplevelser for vores kunder.

Vi søger både kollegaer i Odense og Svendborg.

Dine opgaver hos os:

  • Vejlede kunder i at finde den perfekte løsning til deres syn – fra stel og glas til personlige behov.
  • Servicere vores kunder med alt fra tilretning af briller til udlevering af briller og linser – også når de bare skal have pudset brillerne.
  • Sikre, at vores butik altid fremstår indbydende og indrettet, så kunderne føler sig velkomne.

Vi ønsker at finde en kollega, der er:

  • Forstående og lyttende. Vores kunder er vidt forskellige mennesker med vidt forskellige behov eller udfordringer. Derfor er det ekstremt vigtigt, at du kan udvise forståelse overfor mange forskellige billeder af verden.
  • Ærlig. Vi værdsætter ærlighed meget højt – både overfor hinanden i vores team, men især også overfor vores kunder. Vi vil gerne høre hinandens idéer og tanker. Derfor er det vigtigt, at vi har tillid til hinanden, så kunderne også føler sig trygge i vores hænder.
  • Fleksibel og omstillingsparat. Vi er åbne for at skabe unikke løsninger for vores kunder, hvilket kræver, at du er fleksibel og ser muligheder fremfor begrænsninger.
  • En glad holdspiller med humor. Humor er en meget vigtig del af vores hverdag. Vi giver sjove bemærkninger til hinanden og vores kunder, så det hele ikke bliver for alvorligt. Vi er også meget sociale og hjælper hinanden med forskellige opgaver i butikken, så vores kunder får den bedste oplevelse. Vi er nemlig alle på samme hold.

Kvalifikationer

Optikerassistent

  • Erfaring fra detailhandel.

  • Salgs- og/eller optikerassistentuddannelse er en fordel, men ikke et krav.

Optiker

  • Dansk autorisation som optiker (optometrist).

  • Vedligeholdelse gennem optik-pointgivende uddannelse.

  • Erfaring med værkstedsarbejde.

Hvad vi tilbyder:

Du bliver en del af en 53 år gammel fynsk optikerkæde, som består af tre forretninger i Kerteminde, Odense C og Svendborg. De to sidstnævnte har netop rykket lokation til nye, flotte lokaler i hver deres by.

Vi har et stort fokus på høj faglighed, personlig betjening af alle vores kunder og god kvalitet i alt, vi laver. Vores mål er at se vores kunder der, hvor de er.

Du bliver også en del af et team, hvor vi går meget op i det sociale fællesskab. Vi har eksempelvis vores egen personaleforening, som sørger for flere sjove og festlige arrangementer i løbet af året.

Er du klar til at blive en del af holdet?

Hvis du er blevet overbevist om, at du skal være med på vores hold, så skynd dig og send en ansøgning og et CV til indehaver Michael Østergaard på: moe@finnravn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.